Handelsbetingelser

Nærværende betingelser gælder for køb foretaget via www.hundeben.dk. Handels- og leveringsbetingelserne er sidst opdateret den 12. januar 2017 og kan ændres uden varsel.

Firmainformation

Du kan kontakte os på e-mail info@hundeben.dk, via kontaktformularen eller på nedenstående telefonnummer. Efter aftale kan vi også kontaktes på lageret på nedenstående adresse.

Hundeben.dk
Kenneth Harder Rasmussen
Moserøjel 11
2670 Greve
Telefon 22921585
CVR nr. 35057943

Leveringsformer og leveringspriser

På nuværende tidspunkt tilbyder Hundeben.dk afhentning på vores lager i Greve, levering til døren med vores egen varebil og forsendelse med Post Nord.

Afhentning på vores lager

Afhentning på vores adresse i Greve, kan ske efter aftale.

Levering med vores egen varebil

Levering til døren med vores egen varebil er muligt inden for følgende kommuner:

Albertslund, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rødovre, Rudersdal, Solrød, Tårnby og Vallensbæk.

Gratis levering af varer til døren gælder uanset ordrens størrelse.

Forsendelse med Post Nord

Forsendelse med Post Nord sker til dagspriser og til nærmeste pakkeboks. Frostvarer kan ikke sendes med Post Nord.

Levering til udlandet

Det er ikke muligt at bestille levering til udlandet.

Leveringstid og restordre

Vi forsøger at gøre din ordre klar samme dag som vi modtager den. Du kan regne med at din ordre er klar til levering inden for 1 til 2 hverdage fra bestilling. I tilfælde af at et produkt er i restordre, vil du modtage information inden for 24 timer. Indgår produktet i en restordre, vil det være muligt at afhente eller få delleveret efter de ovenstående regler.

Betalingsmuligheder

På hundeben.dk er det muligt at betale på følgende måder uden gebyrer.

  • Kontant
  • Bank overførsel til konto 5062 - 0001166789 med angivelse af ordre eller faktura nr.
  • Kortbetaling med Visadankort, Visakort og Mastercard. 

Hvis ikke andet er aftalt, forfalder beløbet til betaling straks ved afhentning eller levering. Alternativt vil anden aftale fremgå af fakturaen.

Kvittering ved indgået ordre og faktura

Hvis der angives en mail adresse, vil der ved bestilling blive fremsendt en ordrekvittering og når ordren er klar til afhentning eller levering vil der blive fremsendt en faktura. Hvis der ikke angives en mail adresse, vil fakturaen blive udleveret ved afhentning eller levering.

Reklamation

Efter købeloven er der en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten giver dig som kunde, ret til at klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået inden 24 måneder efter købet, og som ikke skyldes slid eller uagtsomt brug.

Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Hundeben.dk, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamationer der er opstået som følge af fejlagtig brug eller anden skadeforvoldende adfærd accepteres ikke.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Varer som du ønsker at reklamere over indsendes sammen med en kopi af fakturaen til:

Hundeben.dk
Kenneth Harder Rasmussen
Moserøjel 11
2670 Greve

Klager over køb af varer eller tjenesteydelser kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fuld returret på alle varer, undtagen de nedenfor nævnte, under forudsætning af at varen returneres i samme stand og mængde, som du modtog den. Det er vigtigt at du senest 14 dage efter at du har modtaget varerne skriftligt oplyser Hundeben.dk om at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Det skal du gøre på info@hundeben.dk.

Husk:

  • Frostvarer tages under ingen omstændigheder retur.
  • Varen må gerne prøves, så længe den kan returneres i samme stand og mængde
  • Fortrydelsesretten bortfalder hvis varen er prøvet/brugt på en måde der forringer varens salgsværdi, herunder
  • hvis varen har mærker efter bid, savl eller forkert brug osv.
  • hvis varen ikke er rengjort for hundehår.
  • hvis varen er lugtskadet efter fx våd hund, cigaretrøg osv.
  • Du skal selv betale for fragten, når du returnerer varen som følge af fortrydelse/ombytning.

Varer som du ønsker at returnere indsendes sammen med en kopi af fakturaen til:

Hundeben.dk
Kenneth Harder Rasmussen
Moserøjel 11
2670 Greve

VIGTIG! Varen skal sendes retur med omdeling, med Post Nord eller andre. Varer der sendes til afhentning i pakkeshops eller box, afhentes IKKE.

Når vi har modtaget varen retur, kontrollerer vi at varen lever op til betingelserne ovenfor og derefter udbetaler pengene.

Forbehold ved lagervisning

Webshoppen er koblet sammen med vores lagerstyring og du kan derved se om en vare er på lager inden du bestiller. Der er dog forhold der kan gøre at lagerstyringen alligevel ikke passer f.eks. hvis flere samtidig er ved at købe samme vare, hvis der er svind på lageret eller i butikken eller hvis den lagerførte vare viser sig at være beskadiget eller på anden måde mangelfuld. Lagervisningsfunktionen må således kun betragtes som vejledende og Hundeben.dk kan ikke drages til ansvar hvis lageret ikke passer.

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, som bliver sendt fra et websted til din browser og gemmes lokalt på din harddisk. På hundeben.dk anvendes cookies alene med det formål at optimere webstedet og skabe øget brugervenlighed. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie og du kan i din browser vælge en bestemt indstilling, hvorefter du får en meddelelse, inden et websted sender en cookie til din computer. Herefter kan du acceptere eller afvise cookien. Du kan også vælge, at du ikke ønsker at modtage cookies overhovedet.

Eftersom de enkelte browsere fungerer forskelligt, foreslår vi dig at søge i din hjælpemenu for at finde indstillingen i netop din browser.

Personlige oplysninger

For at du kan handle med Hundeben.dk via webshoppen, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

•  Navn

•  Adresse

•  Telefonnummer

•  E-mail adresse

Når du bestiller fra hundenen.dk, godkender du samtidig, at vi lagrer og internt anvender dine informationer.

Hundeben.dk forbeholder sig ret til at logge trafikken i webshoppen med henblik på at imødegå utilsigtet brug.

De indsamlede personoplysninger er med til at sikre at vi kan levere varen til dig og skulle der opstå problemer, når vi skal levere varer til dig, anvender vi også oplysningerne for at komme i kontakt med dig.

Hos Hundeben.dk er det kun ledelsen, bogholderiet samt administrationen der har adgang til de registrerede oplysninger. Oplysningerne videregives ikke til tredjemand og personoplysningerne registreres hos Hundeben.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Ifølge persondataloven har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Evt. henvendelse herom bedes rettet til info@hundeben.dk.